Mindegudstjeneste Alle helgens dag
Søndag d. 1. november kl. 17.00 inviterer Sengeløse Kirke indenfor til mindegudstjeneste. Her vil vi mindes alle vore døde, alle dem der blev en del af vores skæbne og gav vore liv en bestemt drejning. Det vil vi bl.a. gøre ved at holde en smuk gudstjeneste med lys og fakler, bøn og læsning, musik og sang og ved at læse navnene op på dem, der døde indenfor det sidste år i Sengeløse. Efter gudstjenesten går de af os som har lyst over i sognegården og taler om stort og småt og spiser en let anretning. Det koster 30 kr. pr. person.
Livets mulighed
Det er en almenmenneskelig erfaring, at døden manifesterer sig og gør en ende på livet. Selvom vi ved, at døden med sikkerhed sætter en grænse for livet og tager vore kære fra os, bliver vi alligevel ramt af sorg, følelsen af tab, af skyld og mange andre kaotiske følelser, når dødsøjeblikket er en realitet. Det gør vi bl.a., fordi døden er så definitiv. I livet er vi vant til, at der altid er flere muligheder for liv. Når vi bliver ramt af sygdom, kan vi være heldige at blive raske igen. Når livet går i hårdknude, og vi falder ned i et dybt, sort hul, er vi måske heldige, at der er en venlig sjæl, der rækker os en hånd og trækker os op i lyset. Der er altid en mulighed for, at livet kan blive godt igen.
Dødens uigenkaldelighed
Når døden gør sig gældende, er der ikke flere døre der kan åbnes, ikke flere livsmuligheder, der er ikke mere der kan gøres. Med døden er den sidste dør lukket, og afdøde er nu uden for vores rækkevidde. Nogle mister deres kære, fordi de har levet et langt liv til ende. Da er det måske lidt lettere at acceptere døden, fordi afdøde fik lov at blive mæt af dage. Andre mister deres kære alt for tidligt, fordi de tog en overdosis, blev ramt af sygdom til døden, eller fordi de tog deres eget liv. I de situationer er det ofte sværere at acceptere, at livet er forbi. Men uanset hvordan og hvornår vore kære dør, står vi altid forladte og fulde af sorg over at miste dem vi holder af.
Kirkens rum
Vi har brug for et rum at være i, hvor det er legitimt at komme med vores følelser. Sådan et rum er kirken: Her er det legitimt at tænde lys for de døde – både dem der døde i går, og dem der døde for 25 år siden; her må man være med sine følelser, hvor tunge og kaotiske de end måtte være; her må man kort sagt være et rigtigt menneske, for hvem livet er så meget andet end legende let.
Kom alene eller tag familie, venner og naboer med i kirke og lad os tænde et lys og mindes alle dem vi har mistet. Kirkebilen kører.
Merry Lisbeth Rasmussen