Påskens forunderlige budskab
Én af vore nye salmedigtere, Hans Anker Jørgensen, var på besøg i Sengeløse Sognegård d. 2. februar. Han sagde: ”Den, som tænker over mørkets væsen, tænder et lys i mørket”. Det synes jeg er godt sagt. Det hører nemlig til mørkets væsen at leve i det skjulte. Den, der tænker over dets væsen, er derfor allerede i gang med at bryde mørket - og derved brydes det.
Langfredag er kirkens mørkeste dag. Det var den dag, vi korsfæstede vor Herre, Jesus Kristus, fordi hans kærlighed og godhed afslørede os, som de ufuldkomne mennesker vi er. Lad os bruge denne fastetid og langfredag til at tænke over mørkets væsen. Både det mørke som rammer os som skæbne, og det mørke som er en del af vor egen natur.
Mørke som skæbne er det mørke, som er i verden, som manifesterer sig udenfor det enkelte menneske og forårsager vold, krig, sult, isolation, sygdom, økonomisk fallit og døden som livets grænse. Det er et mørke, som kaster lange skygger over et menneskes liv, uden det menneske nødvendigvis selv er skyld i det. Derfor kan det menneske heller ikke bede om tilgivelse for det. Hverken hos Gud eller næsten.
Mørke som en del af vor natur er det mørke, der samlet set udkrystalliserer sig som fravær af kærlighed, så livet gøres mindre eller forhold imellem mennesker bryder sammen. Det er det mørke, det enkelte menneske er skyld i, og som det påfører det andet menneske. Det mørke kan vi bede om tilgivelse for. Både hos Gud og den næste vi har forbrudt os imod.
I fastetiden tænker vi over mørkets væsen. Langfredag ihukommer vi vor Herres korsfæstelse, ligesom vi ritualiserer en korsfæstelse af det mørkets væsen, som endnu er i verden og i os.
Men lad det ikke blive ved det. For efter langfredag kommer påskedag, hvor Kristus en gang for alle gør alting nyt ved at bryde mørkets magt over os i evighed og give os tilbage til lysets kilde, vor Herre, som vi i tidernes morgen udgik fra. Det er påskens forunderlige budskab: At vor Herre gør alting nyt ved selv at gå ind i mørket og lyse det op nu og her, så livet har en chance og kan leves i frihed, men først definitivt i opstandelsen hvor Guds evige solopgang skal favne os alle.
Jeg ønsker alle en glædelig påske til eftertanke.
Merry Lisbeth Rasmussen
>Tilbage<