Billeder

Sogneudflugt til Hillerød, maj 2011

Traditionen tro var årets sidste onsdagseftermiddag en sogneudflugt.

Denne gang gik turen først til Frederiksborg Slot med fokus på Slotskirken og det enestående Compeniusorgel, der i dag fremstår fuldt restaureret og brugbart.

Efter en omvisning og besigtigelse hørte vi en lille koncert på orglet. Orglet er transportabelt og skulle først klappes ud. Bælgen fik Torben lov til at trække helt alene.

Efter at have indtaget de hjemmesmurte sandwiches i Hillerød Sognegård var der tid til en kort spadseretur i slotshaven. Efterfølgende kørte vi til Grundtvigs Højskole i Hillerød, hvor vi hørte et spændende foredrag om skolens liv og virke før og nu. Bagefter var der kaffe og kage, hvorunder der var lejlighed til at stille spørgsmål, og der var nok at tale om, så snakken gik livligt.

Det blev sen eftermiddag før selskabet var tilbage i Sengeløse.