14/09/2024 0 Kommentarer
Babysalmesang
Babysalmesang
Babysalmesang starter tirsdag den 13. august for de mindste (0-1 år) med deres forældre eller bedsteforældre. Undervisningen varer over 10 gange, og foregår i kirken kl. 10.30 – 11.15. Bagefter vil der være mulighed for en hyggelig stund i våbenhuset med vand og frugt. Babysalmesang er en helt fantastisk måde at være sammen med sit barn på. Her kommer vi gennem mange former for sanselig stimulation af barnet. Gennem salmesang, musik, bevægelse, berøring osv. stimuleres barnets muskelsans, vestibulærsans, syns-og høresans. Barnet får en stærk oplevelse af kirkerummet, den danske salmeskat, og vi spiller på små musikinstrumenter og leger med tørklæder og bolde. Til babysalmesang kommer du/I således til at møde andre barslende forældre og deres babyer. Arrangementet er gratis, og du/I kan melde jer til på kirkens hjemmeside under fanen "Babysalmesang". Jeg glæder mig til at se jer alle.
datoerne for Babysalmesang er: 13/8, 20/8, 27/8, 3/9, 10/9, 17/9, 24/9, 1/10, 8/10 og 22/10.
Dbh fra Charlotte
Kommentarer