Frihed til at leve som et frit menneske

Som danskere er vi vokset ud af en kultur, som sætter friheden højt. Vi elsker vores frihed, og det er godt. Vi har forsamlingsfrihed, trosfrihed, frihed til at tænke og tro som vi vil. Og den frihed er ikke kun for dem med de rigtige meninger. Friheden er for alle. Den gælder for Loke såvel som for Thor.

Sådan sagde Grundtvig så smukt for første gang i hans fortale til bogen Nordens Mythologi fra 1832. Som I sikkert ved, var Grundtvig præst og en gudsbenådet digter. Det er i Nordens Mythologi, han gør sig til talsmand for tros-, ytrings- og åndsfrihed i Norden. Hans tanker om frihed har haft så stor indflydelse på opfattelsen af, hvad det danske folkestyre skal rumme, at de er nedfældet i grundloven. I  § 71 Stk. 1. står der, og jeg citerer:  den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.

Den ydre frihed

Man kan sige, at den personlige frihed er blevet en del af den danske dna. Sådan er det ikke alle steder i verden. Der er meget, vi kan takke ikke alene Grundtvig for, men også alle de andre af vore forfædre, som har kæmpet for et samfund, som respekterer den personlige frihed. Som følge af deres arbejde kan vi i dag leve som frie borgere i et frit samfund. Den frihed, vi her taler om, kan betegnes som den ydre frihed. Man kan godt leve og bo i et frit samfund som vores og på samme tid være et ufrit menneske. Grundloven kan kun sikre den ydre frihed, og på den måde beskytte den enkelte imod overgreb og forfølgelse fra staten eller andre borgere.

Den indre frihed

Den indre frihed der imod, sjælens frihed er en helt anden sag. Hvis jeg med få ord skulle formulere, hvad kristendommen går ud på, ville jeg svare, at den handler om at gøre os til frie mennesker, så hver dag er som en fest, som rundhåndet skænker op af Guds goder gaver med ubekymret generøsitet. Til festen slipper vi glæden løs. Der er intet der binder os eller hæmmer os. Livsglæden får frit løb, og vi er i det øjeblik fri for alt det der binder os. Vi taler ikke om en ansvarsløs frihed til at gøre som man har lyst, når man har lyst. Friheden går hånd i hånd med ansvaret for fællesskabet, og det vil i en kristen sammenhæng sige for Gud og mennesker. Men når det så er sagt, er det en frihed, der sætter os fri til at strutte af uforbeholden livsglæde, som man ofte gør ved en fest. Derfor denne tale om festen som billede på sjælens frihed. De fleste af os vil nu tænke, at det ikke er sådan vi har det i hverdagen. I hverdagen er vi ikke frie mennesker, der strutter af livsglæde. Der er noget der binder os.

 Hvad hæmmer friheden?

Og for at finde ud af hvad det er, må vi spørge os selv: Hvad er det der binder os, bekymrer os, hæmmer os og forhindrer sjælens frihed? Ja, det kan være så meget. Livet er på mange måder svært for os at håndtere. Tit og ofte er det sværere, end vi kan finde ud af. Og det føles som om, at alt det svære lægger sig som en lænke om vores hals og forhindrer glædens frie udfoldelse og sjælens frihed. En grundlæggende årsag til sjælens manglende frihed er angst: Angsten for at blive ramt af sygdom, angsten for at dø, angsten for andres dom og fordømmelse, angsten for at fejle, for ikke at være gode nok og tilmed angst for frihed og for livet selv. Angsten kan være forbundet med sygdom, og i de tilfælde får vi medicin for den. Men det er ikke kun syge mennesker, der er angst. Angst er naturligt. Det hører ganske enkelt med til det at være menneske. Jeg tror, mange vil kunne genkende det med, at angsten forhindrer sjælens frihed. Det store spørgsmål er nu, hvordan vi får forløst sjælen fra angstens fastlåste greb til frihed i uforbeholden glæde.

 Den skænkede frihed

Den kristne tro taler om, at den frihed kan vi ikke skænke os selv. Vi kan ikke ved egen kraft fjerne den lænke vi har om halsen og beslutte, at nu vil jeg ikke mere være angst. Nu er sjælens frihed en realitet! Vi kan ikke knipse med fingrene og beslutte, så! Fra nu af er jeg et frit menneske! Nej, den frihed må skænkes os af Gud. Kun Gud kan sætte os fri, så vi bliver frihalse, uden noget der binder os. Den kristne frihed skænkes os af Gud i troen, og da har alt det der binder os ikke mere at skulle have sagt. Det betyder ikke, at den kristne ikke længere vil møde angstprovokerende modgang. Men det betyder, at når man i tillid til Gud lægger sit liv i Guds hånd og på den måde giver sig ind under hans styrelse og forlader sig på hans vilje, så kan man hvile i troen på, at uanset hvad der sker, er det et led i Guds forsyn, og derfor vil det ende godt. Sjælens frihed har at gøre med at forlade sig på Gud i tillid til alt godt, på trods af alt det der gør ondt. Ingen modgang eller lidelse kan tage denne frihed fra et menneske, så længe troen lever. For i troen forenes sjælen med Gud. De to bliver fælles om alt, bærer hinandens byrder og giver hinanden del i, hvad de hver for sig kommer med.

Det er det Luther kalder for det frydefulde bytte. Det frydefulde bytte er, som når vi kommer til gudstjenesten med alt det der tynger os. Og med os ud af kirken får vi syndernes forladelse og Guds velsignelse, så vi kan gå ud herfra som et frit menneske. Det er, hvad enhver gudstjeneste handler om: At skænke mennesket frihed fra alt det der tynger, så vi kan løfte hovedet og festen og glæden kan indfinde sig i hverdagen.

Merry Lisbeth Rasmussen