Den treenige Guds nærvær…

i naturen

Gud Faders nærvær er, når koen kælver; når mennesket fødes gennem trange fødselskanaler og kaldes frem i lyset; når foråret kommer og trænger vintermørket tilbage; når bladene folder sig ud på de vinternøgne træer; når rosen blomstrer, og solen står op i øst og kaster lys og varme over skabningen; når vi trækker vejret, og hjertet banker levende og varmt. Når skabningen folder sig ud i lys og sang, så lovpriser og takker vi Gud Fader, som kan erfares og sanses i hele hans skaberværk. Vi tænker, at livet slet ikke er en selvfølge men skænket os af Gud som en gave, som vi i tak tager imod, og lever så godt vi nu kan.

i forholdet til næsten

Gud Søns nærvær er, når mennesket lader sig inspirere af hans budskab om fred, næstekærlighed, tilgivelse, forsoning og retfærdighed; når mennesket med Jesus Kristus som forbillede føler sig forpligtet af en højere instans kaldet Gud til at leve i verden som hans barn; når mennesket i nadveren modtager hans legeme og blod - en guddommelig kraft til styrke og opmuntring, så, når det går ud af kirken efter gudstjenesten, kan finde mod til at tale hans sandhed og være hans hænder i verden og arbejde uretfærdigheden imod; når mennesket går i Jesu Kristi fodspor parat til at give afkald på sin egen egoisme og selvoptagethed og i stedet være en god næste; når mennesket er parat til at leve og dø på hans budskab, som han selv gjorde, så er Gud Søns nærvær tilstede i verden i kraft af det budskab han kom med, og så tænker vi, at godhed og kærlighed og fred og sandhed slet ikke er en selvfølge i verden, så når det finder sted blandt mennesker, lovpriser og takker vi Gud velvidende, at det er skænket os som en gave.

i livet selv og i fællesskabet

Gud Helligånds nærvær er, når der knyttes bånd imellem Gud og mennesket; når Guds Ord bliver levende og virksomt i mennesket og skaber en ny virkelighed; når mennesket i dåben døbes med vand og Helligånd, og mennesket nu ser sig selv - ikke i lyset af sig selv, men i lyset af Gud; når mennesker knytter bånd i venskab og kærlighed og forener sig i fællesskab; når to voksne mødes i erotisk elskov; når et barn rækker ud efter verden i tillid med smil; når godhed, mildhed og glæde bryder frem som et bærende værdigrundlag i menneskers samvær på tværs af køn, social status, hudfarve, seksuel orientering, og hvad der ellers sætter skel imellem mennesker; når den dorske bliver vækket, og den svage bliver styrket; når hjertet banker for næsten, og tungen tøjles og taler sandheden som kommer fra Gud; når den sørgende trøstes og bæres ud af sorgens sorte kammer; når den fortvivlede kaldes ud af sin fortvivlelse og tilbage til livet; når den ensomme kaldes ud af sin ensomhed tilbage i fællesskabet; når det meningsløse liv pludselig får mening igen; når livet folder sig ud i lys og i glæde; når mennesket lader sig forvandle indefra i sin sjæls dybe kammer for til sidst at stå som et rent opstandelseslegeme for Gud i evigheden, så lovpriser og takker vi Gud, velvidende at trøst, tro, håb og kærlighed og livets inderste mening slet ikke er en selvfølge, men en gave, som er skænket os af Gud.

Pinsens budskab er, at selv når livet krøller sig sammen i meningsløshed, håbløshed, ensomhed, sorg og fortvivlelse, så er håbet om en ny begyndelse altid til stede, fordi Guds nærvær er en realitet i verden.

Med ønsket om en glædelig pinse!

Merry Lisbeth Rasmussen