Blomstre som en rosengård

Er du træt af landsbyens hverdagskiv,
er din verden grå og bleg,
så gå i kirke og søg det glemte liv,
på Herrens åbne vej.

Er du glad for landsbyens hverdagsliv,
er din verden rund og glad
så gå i kirke og del din glæde giv,
og syng et adventskvad

På denne opfordring vil vi så gå i kirke i adventstiden, hvad enten vi er grå og blege eller runde og glade. Og i adventstiden kommer vi ikke uden om at synge Grundtvigs smukke adventssalme ”Blomstre som en rosengård”.

Med smukke, poetiske billeder formulerer Grundtvig menneskets håb om en fremtid, hvor menneskets frygt og sorg skal viskes bort af Guds nænsomme hånd. Håbet om en bedre verden, en ny jord, en ny livsmulighed uden tilstedeværelse af alt det der ødelægger livet og gør det trist og gråt. Salmen er en gendigtning af profeten Esajas i Det gamle Testamente. Esajas er kendt for sine profetier om Messias´ komme. Messias er menneskets frelser, som Gud igennem sine profeter har lovet skal komme for at redde mennesket fra vold, retsløshed, uretfærdighed, sygdom, død. I den kristne selvforståelse er den profeterede Messias Jesus Kristus, som bliver født julenat. Det er ham, der giver næring til menneskets håb om en fremtid, hvor alt ender godt. Det udtrykker Grundtvig sådan her i vers 2:

Ryste mer ej noget knæ,
Ingens hænder synke,
Skyde hvert udgået træ,
Glatte sig hver rynke,
Rejse sig det faldne mod,
Rinde let uroligt blod,
Frygt og sorg forsvinde!

Men salmens håbsbilleder er ikke kun en gendigtning af Esajas. I sin originaldigtning er den også en polemisk kritik. Salmen har nr. 78 i salmebogen, og her fremstår den med 7 vers. Men den originale salme havde 11 vers. I vers 11 polemiserer Grundtvig imod samtidens rationalisme. Det var kommet på mode blandt de gudløse at fornægte Herren:

Mode blev det, trindt på Jord,
Herren at fornægte,
Og af alle Jesu Ord
Eet kun syntes ægte,
Eet kun lagt i Sandheds Mund,
Ordet: om en liden Stund
Seer man mig ei længer!

Nu er det kommet på mode at være religiøs. Ligesom man troede at sekulariseringen op gennem 80érne ville medføre mindre religiøsitet i befolkningen, gik det stik modsat. Religiøsiteten voksede, og vokser stadig. Ikke på dogmatisk vis, men på folkelig vis. Og den er der sagtens plads til i Folkekirken. Så kom blot i kirke i adventstiden og søg det glemte liv på Herrens åbne vej og syng med på de smukke adventssalmer.

Merry Lisbeth Rasmussen