Kærligheds og sandheds Ånd

I Grundtvigs Helligåndssalme ”Kærligheds og sandheds Ånd” synger vi om, hvad den treenige Guds tredje selv - Gud Helligånd - virker i verden.

Den treenige Gud
Men først lidt om den treenige Gud. Den treenige Gud skal forstås som én Gud med tre forskellige personer: Fader, Søn og Helligånd. På samme måde som en trekant er én figur, men med tre sider, er den kristne Gud én i hellig forening af Fader, Søn og Helligånd.

Faderen
Faderens tidsalder var dengang verden blev skabt. Faderen ønsker, at mennesker skal leve i frihed. Ikke i frihed fra noget vi ikke gider eller har lyst til, men i frihed til at leve i kærlighed til Gud, medmennesket og os selv. Kun i kærlighed bliver mennesket i sandhed frit.

Sønnen
Sønnens tidsalder var dengang Gud besluttede sig for at lade sig føde som et menneske i Jesus Kristus. Sønnen forkyndte evangeliet om Guds rige, og han viste os, hvad det vil sige at være sandt menneske. I menneskers verden er vi ikke alle lige. Nogle kan vi li´, andre kan vi ikke li´. Nogen vil vi være sammen med, andre vil vi ikke være sammen med. Nogen er fine, andre er ikke fine osv. osv. Sønnen viste os, at for Gud er alle mennesker lige. Nøgne kom vi til verden. Nøgne forlader vi den igen. Det er ikke guld og mammon det kommer an på i Guds rige, men kærlighed, lighed og fællesskab.

Helligånden
Helligåndens tidsalder er den, vi lever i nu, og Helligåndens højtid er pinsen, hvor vi fejrer dens komme til verden symboliseret ved en due. Helligånden skaber liv og relationer mellem Gud og menneske og mellem mennesker. Det udtrykker Grundtvig sådan her:

Kærligheds og sandheds Ånd!
Jords og Himmels hjertebånd
knytter du alene;
os forlene dejlig røst,
os opgløde dybt i bryst
dine flammer rene!

Et menneske kan altid kun forstå sig selv i forhold til et andet menneske. Vi kan aldrig forstå os selv isoleret fra omverden. To mennesker kan kun træde i forhold til hinanden, hvis en tredje part er tilstede. Den tredje part er kærligheden. Sådan plejer vi at sige. Det er kærligheden der knytter hjertebånd mellem to mennesker og gør dem til ét kød, som vi siger i vielsesritualet. Mennesket har ikke magt over kærligheden. Vi kan ikke beslutte os for, at nu vil vi elske hinanden. Kærligheden er der bare, eller også er den ikke. Når den er der, er den bevirket af Gud Helligånd eller Kærligheds og sandheds Ånd, som Grundtvig kalder det. Hvad skulle den ellers være bevirket af? Der er vel nok meget at fejre i pinsen.

Merry Lisbeth Rasmussen