Udgivet af Merry Lisbeth Rasmussen, fre d. 14. aug 2015, kl. 16:39

Ind i gudstjenesten


Der sker meget i løbet af en gudstjeneste, men hvad betyder det? Fra gudstjenestens begyndelse og frem til prædiken læses der 3 tekster fra Bibelen. Den første læsning er fra Det gamle Testamente, den anden er en såkaldt epistellæsning (epistel betyder brev), og den tredje er fra et af de 4 evangelier: Markusevangeliet, Matthæusevangeliet, Lukasevangeliet og Johannesevangeliet. Evangelieteksten læses fra prædikestolen, og det er denne tekst, præsten skal prædike over. Tekstlæsningen indledes med ordene: Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (eller én af de andre evangelister). Og menigheden svarer ved at synge:Gud være lovet for sit glædelige budskab! Dernæst læses dagens evangelium, imens alle rejser sig i respekt for Gud.


Men hvad betyder ordet ”evangelium” egentlig? Det kommer af det oldgræske og betyder glædesbudskab. Der er sagt på en anden måde gode nyheder fra Gud. Det er Gud, der bestemmer indholdet af evangeliet. Det er ikke ham, der har ført pennen og skrevet det ned. Det har de 4 evangelister. Men det er Gud, der har bestemt hvad indholdet af evangeliet skal være.


Glædesbudskabet, nyheden fra Gud handler grundlæggende om, at Gud har besluttet sig for at gribe ind i menneskehedens historie ved at lade sig føde i skikkelse af et menneske, som vi kender som Jesus Kristus. Det glædesvækkende i budskabet er nyheden om, at mennesket ikke er alene i det store, kolde univers. Gud lever. Gud er trådt ind i verden for at kommunikere sin kærlighed til mennesker og sin vilje til at frelse mennesker, så menneskets historie ikke ender i et hul på kirkegården. Efter død og begravelse kommer opstandelse til det evige liv. Det er det glædelige budskab, som igennem mere end 2000 år har vakt håb og forventning om alt det nye og glædelige, der skal ske som et resultat af Jesu Kristi tilsynekomst. I Bibelen står der et sted, at evangeliet skal prædikes for alle folkeslag. Det glædelige budskab skal ikke være forbeholdt de få, men alle folkeslag på hele jorden. Hvorfor? Fordi enhver skal have lov at glædes over det glade budskab. Det giver håb at få fortalt, at der er en Gud der står bag det hele. Når livet er tungt og forbundet med smerte og sygdom, kan håbet give os styrke og evne til at finde små lyspunkter i livet, selv når det ser allerværst ud. For hvis man tror på det evige liv i Guds rige, så lever man derefter velvidende, at den smerte der er nu, ikke skal vare ved. Livet skal igen blive nyt – måske i dag, måske i morgen, måske først efter opstandelsen. Men glædeligt er det, at Gud meddeler os det evige liv i hans rige.


At være til gudstjeneste og høre evangeliet til trøst og opmuntring er som at suge honning af klippen og olie ud af den hårde sten, som der står et sted i Det gamle Testamente i 5. Mosebog.


Merry Lisbeth Rasmussen

Kategorier Kirkesiden i Sengeløse Nyt