Udgivet af Merry Lisbeth Rasmussen, tor d. 27. jul 2017, kl. 17:53

Påskens dramatiske fortælling handler om kampen imellem det gode og det onde, lyset og mørket, livet og døden. Ethvert menneskeliv leves i denne modsætningsfyldte sammenhæng. Hver især erfarer vi i løbet af et liv, hvordan mørket kan få livet til at gå i stykker, men også hvordan det kan rejses igen i lys og opstandelse. 

Samtalerum

Kirken er et eksistentielt samtalerum. Et samtalerum hvor Gud og mennesker mødes og taler om livet og døden, og alt det der er midt imellem. Et rum man kan træde ind i efter behov. Der er både i bogstavelig forstand og i overført betydning højt til loftet under kirkens smukke hvælvinger.

Elsket og accepteret

Her bliver man mødt, som det menneske man nu en gang er. Ikke som det menneske man selv synes man burde være eller hellere ville være. Og heller ikke som det menneske alle andre synes man burde være, men som det menneske man er. Og som det menneske man er, er man elsket og accepteret. Det er det budskab, man bliver mødt med i kirken. Elsket og accepteret præcis som du er: Det vil sige som et menneske, der til tider kan være i dårligt humør og sprede en dårlig stemning, men også et menneske der kan le og møde andre med varme. Elsket og accepteret. Et menneske, som til tider kan være møgirriterende, en belastning at være sammen med, men også et menneske som inspirerer og giver en hånd og får tingene til at fungere. Elsket og accepteret. Et menneske der har svært ved at følge med i det der læres i skolen, men som i al sin enfoldighed er et vidunderligt menneske at være sammen med. Elsket og accepteret. Et urimeligt menneske som altid vil have, at det hele skal handle om vedkommende selv, men som også kan vise omsorg for andre. Et menneske hvis selvværd er pist forsvundet på grund af mangel på kærlighed, omsorg og accept. Et nedbøjet og tynget menneske, et desperat menneske, et fortvivlet menneske, et menneske som lider under ensomhed og forladthed. Også det menneske er elsket og accepteret. Det er det budskab, ethvert menneske mødes med her i kirken. Elsket og accepteret. Er der brug for at høre det? Ja, det er der. 

Midt i hverdagen

I en forretning blev jeg ekspederet af en ung pige, som ikke kunne se mig i øjnene. I al sin usikkerhed så hun konsekvent 1 meter til højre for mit ansigt. Også hun er i al sin usikkerhed og skrøbelighed elsket og accepteret. Ledere af ungdomsuddannelser melder om pressede unge mennesker. De fortæller, at der er en stigende tendens til, at deres elever får psykiske problemer og bliver henvist til psykologer. Det er unge mennesker, der ikke kan klare præstationsræset, hvor det handler om at være perfekt. Alle de mennesker mangler kristendommens budskab om, at vi ikke bærer vores bekymringer alene, og at vi ikke behøver være perfekte. Vi er hver især elsket og accepteret. Det budskab kan ikke lyde for tit under kirkens smukke hvælvinger, men der er også brug for at tage sætningen med ud i hverdagen.

Lav en rosenkrans…

Elsket og accepteret. Sig det til dig selv, lav en rosenkrans, som er en bedekrans med et kors og fem rækker af ti små perler, der er adskilt af en større perle.  Moder Teresa skulle efter sigende have passeret et checkpoint i forbindelse med krigen i Libanon i 1981. Da hun blev spurgt, om hun havde våben, svarede hun ja, jeg har min bønnebog og min rosenkrans som et lysets våben mod mørkets kræfter. Rosenkransen er en meditativ bøn, hvor den bedende lader perlerne i bedekransen glide mellem fingrene og hjælper den bedendes sind med at falde til ro og åbne sig for bønnens indhold. Og bønnens indhold er de vigtigste begivenheder i Jesu liv fra undfangelse til opstandelse. Det er også muligt at bringe sit eget liv ind i rosenkransen. Elsket og accepteret kunne være en sætning, som siges hver gang man kommer til en af perlerækkerne. Som et lysets våben mod mørkets kræfter. De kræfter der får os til at føle os dumme og forkerte og uelskede. Og de kræfter der får os til at miste modet og håbet, selvtilliden, selvværdet, og troen på at man har lov til at være her. Påskens dramatiske og gode budskab vil i al stilfærdighed gøre opmærksom på, at vi ikke er alene – heller ikke når vi synes, at livet gør allermest ondt. Budskabet vil have os til at løfte hovedet og forstå, at den fastlåste situation ikke er håbløs. Vi er ikke håbløse. Det er menneskeligt at skrige af længsel. Det er menneskeligt at tørste efter mening, og det er menneskeligt at græde.

Det er sådan, det fortvivlede menneske har det. Det oplever, at meningen med tilværelsen fortoner sig, at sammenhængen i livet er ved at gå i opløsning. Afstanden imellem den fortvivlede og andre mennesker, imellem den fortvivlede og Gud er blevet uoverstigelig stor. Til det menneske lyder budskabet: Elsket og accepteret.

…og begynd samtalen nu

I denne tid, hvor recepter på lykkepiller udskrives i stort antal, har vi brug for at høre budskabet. Lykkepiller kan muligvis få os til at føle mindre og på den måde dæmpe den smertefulde følelse af fortvivlelse, så vi kan holde ud at leve. Men de kan ikke ophæve selve fortvivlelsen og give os styrke til at vende tilbage til livet og give glæden plads. Det kan bønnen og samtalen med Gud til gengæld. Som et lysets våben mod mørkets kræfter kan bøn og samtale med Gud få sindet til at falde til ro, få os til at rejse hovedet og løfte blikket og der få øje på en ny dag, en ny begyndelse. Glædelig påske!

Merry Lisbeth Rasmussen

 

Kategorier Kirkesiden i Sengeløse Nyt