Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kulturaften

Dato
Tirsdag d. 28. februar 2023, Kl. 18:30 til kl. 21:00
Sted
Sengeløse Kirke, 2630 Taastrup

Tirsdag den 28. februar kl. 18.30 – 21.00, Kulturaften med Anette Lassen om Islændingesagaerne, den nordiske kulturarv.

Annette Lassen har været ansat ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. For tiden er hun ansat ved universitet i Reykjavik, Hun har udgivet adskillige bøger om Islændingesagaernes verden. Hun er en meget levende, engageret og vidende fortæller.

 

Islands sagalitteratur er på en og samme tid nordisk kulturarv og verdenslitteratur. Islændingesagaerne er stærke fortællinger om livet blandt frie islandske bønder i den sene vikingetid. Det er tragiske fortællinger om ærekære mennesker, stolte kvinder og stærke mænd, kærlighed, penge, slægtsfejder og tilgivelse. Her er fortællinger om bønder, der bekriger hinanden, beretninger om skæbnetunge ekspeditioner til ukendte verdensdele, troldehistorier, tempofyldte beretninger om islandske opfindere, og meget, meget mere. Foredraget giver et indblik i islændingesagaernes univers, fra deres indhold, forfattere og til deres overlevering på tørret, strukket kalveskind – i middelalderens pergamenthåndskrifter.