
31/07/2025 0 Kommentarer
Sangaften i Sengeløse
Sangaften i Sengeløse

Til højskolesangaftnerne skal vi synge om livet – for livet!
Der vil være en pause midtvejs i arrangementet, hvor der serveres et lettere traktement fx vin og vand eller kaffe og kage. I pausen kan man også vælge sange til anden halvdel af sangaftenen. Vores organist Dmitri vil spille orgel og klaver, og en kirkesanger vil synge for.
Sange om livet, for livet
Sangens verden rummer livet i sin storhed og til aftnerne skal vi rundt om sange og salmer, som beskriver livets mange vidunderlige brogede sider. Men vi skal ikke kun synge om livet. Vi skal synge for livet. Rent fysisk er det selvfølgelig sundt at synge. Men mere end det: Sangens glæde fornyer, giver kraft og forstærker fællesskabet. Når vi synger sammen, er vi sammen.
Mellem sangene vil jeg fortælle lidt om hvad vi synger eller hvorfor vi synger den. Når man har dykket lidt ned i teksten, så kan musikken åbne sig endnu mere op.
Husk: At synge handler ikke om at synge rigtigt. Det handler om at dykke ned i og opleve sangens stemninger af livsglæde, livsmod såvel som vemod. Du behøver ikke synge med – du kan blot følge med i teksten eller synge med i dit hoved.
Kom som du er – og gør Sengeløse til syngende landsby!
Datoerne for Højskolesangaftenerne i efteråret 2025 er:
- Onsdag d. 17. september
- Onsdag d. 29. oktober
- Onsdag d. 26. november
Alle tidspunkter kl. 19.00 – 21.00
Kommentarer