I troen er påsken en begivenhed, der har forandret verden for altid. Det ikke noget, man kan forstå med sin kløgt. Det er ikke en sandhed alskens kloge hoveder kan regne sig frem til.

Tværtimod, som Paulus formulerer det, så er det en dårskab for hedninger. Hvad mener han med det? Ja blandt andet, at det kan synes som en dårskab at tro på noget så ubegribeligt som opstandelsen.

Og utallige gange er påsken da også blevet stemplet som usand i en tid, hvor videnskaben synes at formulere sandheden. Misforstå mig ikke – videnskaben er en gave til livet. Jeg ser ingen konflikt mellem tro og videnskab – det er to forskellige veje til det samme liv. To forskellige spørgsmål: Hvor videnskaben spørger hvordan, spørger troen hvorfor!

Påskens budskab er ikke noget, der skal forklares videnskabeligt. Efter min mening i al fald. For sandheden om livet kan ikke gøres til videnskab. Sandheden kan kun gribes i tro.

Påskens begivenhed er blevet proklameret i kirker lige siden de første kirker. For selvom det ikke er fakta man kan fange med videnskabens ellers vidunderlige evne, så er det en sandhed man kan give sig hen i – i tro.

Så hvorfor? Der findes nok lige så mange svar, som der findes troende mennesker. Mit svar: Fordi det virker - til gavn såvel som trøst.

Påsken er ikke noget, der skete engang og som er forbigået. Opstandelsen er noget, de sker nu og her og alle steder. Jeg tror, det sker for alle. Det er noget, der sker, når du tror, at det sker for dig!

Palmesøndag

Her ridder Jesus ind i Jerusalem på et æsel. Det kan der siges mange ord om.  Men som børnegudstjenestens budskab d. 13/4 vil være, så udtrykker det, hvordan Jesus elsker selv et lille æsel.

Selv det mindste Gud har skabt, er stort. Hvert et menneske – og selv et lille forkuet æsel – har sin plads i livet og er værdig til Guds nåde.

Skærtorsdag

Men Jesus ved, han ridder ind I Jerusalem for at blive slynget op på et kors.  

Skærtorsdag er dagen, hvor Jesus og disciplene får det sidste måltid. Begivenheden skærer os i hjertet fordi Jesus denne dag forrådes – hvorfor? Fordi livet ikke er uden svig, og fordi nogle gange må ting gå skidt, før det går godt igen. Derfor vil jeg også denne dag blotte alteret i gudstjenestens slutning.

Men faktisk kommer ordet ”skær” af betydningen ”ren”. Ifølge Johannes Evangeliet vasker Jesus skærtorsdag sine disciples fødder, som en tjener normalt ville gøre det. Hvorfor? Fordi den største er den, der tjener andre. Som Gud tjener sit menneske, sådan skal vi også tjene hinanden.

Langfredag

Jesus går via dolorosa (ad smerternes gade) til sin død på et kors med to andre forbrydere.

Igennem hele gudstjenesten langfredag vil jeg lade alteret stå blottet. Hvorfor? Fordi kirken er rum for de store dybder af livet – og derfor kan kirken rumme at blive i mørket.

Men kirkerummet vil blive fyldt at smukke toner fra violin, sopran og orgel. Og i musikkens fylde kan vi reflektere over langfredags mørke.

Men troen på langfredag er også troen på, at selv i mørket skinner lyset. Derfor kan man til gudstjenesten tænde et lys i kirkens lysglobus.

Påskedag

Søndag er alteret igen dækket – som det vil være resten af kirkeåret. Fra mørket vender vi tilbage til lyset.

Hvorfor skulle Jesus dø? Fordi han skulle genopstå. Hvad betyder det? At dødens magt er brudt af livets kærlighedsstyrke. Livets vej er at give sig selv hen til sine medmennesker, som Jesus gav sig selv hen til os.

Fordi Jesu tog synderne på sig, kan man i troen se sine synder som forladt. Troen på at Jesus døde for dine synder, er troen på, at også du er elsket – lige meget hvad.

At gravens mørke ikke kunne tilbageholde kærlighedens styrke, er troen på, at livet aldrig vil knægtes.

Livet er uendeligt stærkere end døden.

Alt godt til jer alle

Hjerteligst

Sognepræst, Thomas Thiim Christensen